Fri fragt på alle køb over 999,- (Gælder kun i Danmark)

Barselspotter

Barselspotter


Vi elsker barselspotter og bestræber os på altid at have et udvalg af disse på shoppen.

Barselspotten kendes helt tilbage fra 1600 tallet, hvor man bragte barslende mødre grød og supper at styrke sig på, i disse fine lågkrukker med hank. Vi synes at historien bag barselspotten er så fin, fyldt med næstekærlighed og omsorg. Derfor har vi sådan et brændende ønske om at genoplive disse skønne potter, og vise hvordan de kan bruges i en mere moderne kontekst, så barselspotten igen kan få en plads i de danske hjem. For denne helt specielle potte er et stykke dansk kulturhistorie. 

Så hvad kan barselspotten bruges til i dag? I stedet for grød og supper, synes vi at potten er oplagt til lækkerier (chokolader, eller andre yndlingssnacks) til en ammende/barslende mor. Du kan også fylde barselspotten med andre nødvendigheder som enhver nybagt mor har behov for, som for eksempel en lille håndsprit, håndcreme, gode hårelastikker, creme til røde blenumser eller ømme gummer, eller hvad du mener er helt uundværligt i den første tid. Barselspotten er også oplagt at bruge til opbevaring af sutter.

Barselspotten vil blive et kært eje, som modtageren kan have stående fremme til minde om sit lille barn og den første tid sammen. Måske kommer der flere børn og barselspotter til? De er nemlig også smukke at have stående sammen i en klynge, hver med sin historie. Måske barnet en dag bliver mor/far og barselspotten så kan gives videre til næste generation?